BILSKRIVERI
som om biler ikke var interessante nok i sig selv
Alfa romeo mito
I dag, næsten 12 år efter dens udgivelse, er den stadigvæk en ener, fordi den stolt holder hævd i en tradition der har ført til en af de mest vindende racerteams i historien: Scuderia Ferrari
Vi tager turen til Italien. Ikke fysisk, desværre, men næsten. Det er nemlig dernede man finder et af de bedste bud på en fornuftig, sjov og interessant hatchback – hvis man kigger efter en brugtbil. Alfa Romeo MiTo kom på gaden i 2008 og krydrede lille-bilsmarkedet med et eksotisk frisk pust. I dag, næsten 12 år senere, er den stadigvæk en ener, fordi den stolt holder hævd i en tradition der har ført til en af de mest vindende racerteams i historien: Scuderia Ferrari.
Ned på knæ og helt tæt på
Navnet MiTo er en sammentrækning af Milano og Torino – byerne hvor bilen er henholdsvis designet og bygget. Men det er også et godt sted at begynde. For det står skrevet på bilen, ligesom modelnavnene altid gør. Det var der, vi gik hen, da vi så den for første gang for snart 12 år siden. Og med Alfa Romeo var og er det ikke som med mange andre bilmærker, hvor man blot spottede en designtråd og konstaterede ’’Jep, det er den nye A6’’. Alfa Romeo gav bilerne navne, som ikke just var logiske eller kontinuerlige som hos Audi, Mazda, BMW, osv. Det samme gjaldt MiTo, og det krævede at man skulle helt til bagsmækken, ned på knæ og lige blinke et par gange, før man kunne se hvad der stod. For MiTo var ikke kun et anderledes ord, nej, det var også skrevet på en måde som udfordrede selv den bedste læser. Se MiTo-symbolet i videoen her. Kiggede man på fronten af bilen var man heldigvis ikke i tvivl om, at det var en Alfa Romeo man havde med at gøre. Gudskelov for det. For det var netop Alfa Romeos uovertrufne sans for detaljen der igen skubbede nummerpladen ud til siden, til fordel for den fugleagtige grill med krom-øjne – og bagøjne.
Så designet er på plads. Altså skævt og udfordrende og enten-kan-du-eller-også-kan-du-ikke-lide-det på den helt rigtige Alfa Romeo-måde. Jeg personligt er ikke vild med asymmetri som på for eksempel Land Rover Discovery (værst på den nye!!), eller brudte linjer som dem på Citroën C2. Men er det ikke okay at gøre noget andet? Noget ekstra? For Alfa Romeo MiTo’s vedkommende drejer det sig ikke kun om at stikke ud for at stikke ud. Det drejer sig om en arv, og det har i sig selv ikke noget med MiTo at gøre. Men det har noget at gøre med, at når man har sagt A-lfa, så må man også sige Romeo.
Men Alfa Romeo MiTo holder lige så meget som Mercedes C43, BMW M5 eller Opel Insignia OPC
Racehest
Alfa Romeo MiTo deler platform med Fiat Grande Punto som udkom i 2005. Og så kedeligt kan det lyde. Men det er en misforståelse, at Fiat er synonym med kedeligt og dårligt. Det kan du læse om her. Dengang det hele startede var helt tilbage i år 1910. Da hed det bare A.L.F.A, som stod for Anonima Lombarda Fabbrica Automobili eller på dansk ’’(Den) Anonyme Lombardistiske Automobil Fabrikant’’. En herre ved navn Giuseppe Merosi designede bilerne. Han var en ihærdig herre, for han designede også biler for Fiat og Autobianchi. Bilerne for A.L.F.A. blev designet til race, og allerede året efter deltog de i deres første racerløb, hvortil Milano-designeren havde skabt den såkaldte Grand Prix-bil. Den var udviklet ud fra Giuseppes første A.L.F.A.-værk kaldet ’’24 HP’’ som havde en 4,1 liter stor motor og en topfart på 100 km/t. Grand Prix var en opdateret version af 24 HP, som fik en større slagvolumen på hele 4,5 liter. Bilen var den første nogensinde til at have tænding fra to individuelle tændrør, og topfarten nåede op på slående 140 km/t. Bilen skulle senere hen vise sig at være vigtig for det, der snart blev til Alfa Romeo.  
Fusionen mellem A.L.F.A. og Romeo skete i 1915, da en ingeniør fra Napoli, opkøbte, blandt andre virksomheder, A.L.F.A. Ingeniøren hed Nicola Romeo, men navnet Alfa Romeo blev ikke født her. Nicola Romeo startede nemlig med at producere flymotorer og mobile kompressorer. Under 1. verdenskrig stagnerede bilproduktionen nemlig fuldstændig, men eftersom firmaet producerede varer som var højt efterspurgte, led de ikke nogen nød. Det gik faktisk så godt, at man kunne vende tilbage til produktionen af biler allerede i 1919. Denne gang havde man valgt at svejse de to navne Alfa og Romeo sammen, og den bil man straks gik i gang med at udvikle videre på var Grand Prix. Man havde nemlig stadig racerløb i tankerne. 
Det syntes en mand ved navn Enzo Ferrari lød spændende. i 1929 tog han sig derfor af race-afdelingen ved Alfa Romeo. Afdelingen blev kaldt Scuderia Ferrari. Scuderia betyder på italiensk en hestestald som er reserveret til væddeløbshese, og Enzo Ferrari's væddeløbsheste var fuldblods-Alfa Romeo'er. Det blev til 10 gode år med Enzo Ferrari i spidsen for race-afdelingen hos Alfa Romeo, inden manden med det legendariske navn gik sine egne veje og grundlagde det selvstændige bilmærke, Ferrari. 
DNA
Da Alfa Romeo MiTo kom på gaden i 2008, var det med et forudbestemt og veltestet motor-lineup fra Fiat. I den Alfa Romeo jeg snakker om i videoen her ligger der en 1,3 liters JTD motor med godt 100 hestekræfter.
Har du gabt færdigt?
Bare fordi Alfa Romeo ikke bød på de mest spændende motorer på papiret, gjorde de stadigvæk deres for at gøre køreoplevelsen sjov i virkeligheden. Turboen monteret på afgangsrøret var standard, men har en turbo nogensinde gjort køreoplevelsen mere kedelig? Men en af de mest distinktive og interessante features ved MiTo var deres DNA-system. DNA-systemet var lige netop alt det, der skulle få dig til at huske på den arv, hver eneste Alfa Romeo bærer på. Med tre forskellige køreindstillinger: dynamic, normal og all-weather er du med DNA-featuren i stand til at ændre på forudindstillede elementer i frontdifferentialet, ratstivheden, gearkassen og speederresponsen. En god og blæret feature som blot rummer ét problem: at den aldrig vil få sit potentiale realiseret. Langt de fleste købere til Alfa Romeo MiTo var, og vil til stadighed være, folk som har brug for en driftsikker, semiøkonomisk men stadig æstetisk velovervejet bil, der ikke ligner naboens Golf. Et transportmiddel til korte eller semilange ture i og til/fra byerne. Ikke andet. Ikke en dynamic søndag på en lukket bane, eller en snoet bjergvej i all slags weather. Men Alfa Romeo MiTo er ikke latterlig eller overflødig selvom den bare er en bil, der prøver at være mere. Den holder lige så meget som Mercedes C43, BMW M5 eller Opel Insignia OPC. Fordelen ved Alfa Romeo MiTo er blot, at den er inden for rækkevidde for langt flere af os, og det skal vi huske, næste gang vi leder efter en ny brugtbil.

Back to Top